Først er der den konkrete fetichisme af “organisationen” – Jeg vil ikke helt afvise at brede organisationer der vil samle flere grene af anarkismen kan ende med at knæskyde sig selv, men at hævde at fordi en gruppe på under tyve mennesker på et debatforum ikke kan enes om fluekneppende detaljer kan to anarkistiske organisationer lykkes men ikke en organisering. Det lugter af en privat frustration med at folk ikke er enig i ens sag eller også at man bare vil diktere udviklingen uden rent faktisk at organisere eller involvere sig selv.

Sure opstød til side vil jeg tage meget af debatten til mig. Jeg forstår til fulde Daniell når han hævder at en masseorganisation ikke kan finde sted uden et skel til hvem man vil organisere sig med og hvem man ikke vil, men jeg ser bare hverken RAK eller AN som noget der er helt stort nok til denne udvikling endnu, og selv da føler jeg at en stor individualistisk organisation og en stor kollektivistisk organisation kan finde fælles ideologisk fodslag om mange ting, hvorfor en så agressiv indstilling til organisation og samarbejde ikke synes berettiget.

Når det er sagt synes jeg et alvorligt syn på teori og organisation er berettiget. Skal vi opbygge vores politiske fællesskaber på teoretiske småting, detaljerne af hvilke -altid- kan misforstås eller stås stædigt på, med nedbrydende og energi-drænende konsekvenser for kampen som helhed? Eller! Skal vi danne fællesskaber der giver mening for dem der deltager, og hvor man føler konkrete resultater når man foretager sig noget sammen med organisationen, og som man kan mærke ændrer tingene til det bedre? Ja, jeg er mega vævende og utopisk, men jeg tror ikke jeg skyder helt ved siden af når jeg siger at jeg ikke er den eneste jeg bliver frustreret af at folk lægger ti gange mere energi i at diskutere anarkistisk teori end de gør i konkret anarkistisk organisering og politisk virke. Hermed en invitation til det næste åbne RAK-arrangement, datoen på hvilken vi finder på vores møde i denne uge, så vi kan komme tættere på en løsning for anarkister her i byen!

Sorte hilsner,
Tias.